Helt rigtigt! Kulhydrater består af kulstof, brint og ilt – navnet betyder faktisk noget i retning af "kulstof med vand".

Godt forsøgt! Det rigtige svar er kulstof, brint og ilt. Kvælstof finder du derimod i proteiner, og det er derfor ikke en del af kulhydrater.

Præcis! Et gram kulhydrat giver cirka 4 kcal, ligesom protein. Fedt giver mere end det dobbelte.

Tæt på! Et gram kulhydrat giver cirka 4 kcal (17 kJ). Det er 9 kcal, der gælder for fedt, og 7 kcal for alkohol.

Rigtigt! Polysakkarider er lange kæder af mange sukkerenheder, mens monosakkarider er én enhed og disakkarider er to.

Ikke helt! Polysakkarider består af mange sukkerenheder i lange kæder. Glukose er et monosakkarid (én enhed), og sukrose et disakkarid (to enheder).

Flot! Glukose er cellernes foretrukne brændstof og forbrændes til energi i form af ATP.

Godt gæt, men svaret er glukose. Andre sukkerarter som fruktose og laktose omdannes eller spaltes, før kroppen udnytter dem.

Rigtigt! Hjernen bruger omkring 120 gram glukose i døgnet – det er cirka 20 % af kroppens samlede energiforbrug, selvom den kun vejer ca. 2 % af kropsvægten.

Ikke helt! Hjernen bruger omkring 120 gram glukose om dagen. Den er en ægte energisluger og står for cirka 20 % af kroppens energiforbrug i hvile.

Helt rigtigt! Stivelse er et polysakkarid bygget af mange glukoseenheder, som kroppen spalter til glukose under fordøjelsen.

Ikke helt – stivelse består af lange kæder af glukose. Det er plantens energilager, og din krop spalter det til glukose, som cellerne kan bruge.

Præcis! Kostfibre nedbrydes ikke af vores egne enzymer, så de giver fylde, binder vand og holder tarmen i gang – og nogle fodrer gode tarmbakterier.

Godt forsøgt! Det rigtige svar er, at fibre giver fylde og hjælper tarmindholdet videre. Vi kan ikke selv nedbryde dem, men tarmbakterier kan gære nogle af dem.

Rigtigt! Et højt glykæmisk indeks betyder, at kulhydraterne hurtigt optages og giver en hurtig stigning i blodsukkeret – fx hvidt brød.

Næsten! Et højt glykæmisk indeks betyder, at blodsukkeret stiger hurtigt. Fibre, fedt og protein i måltidet kan sænke stigningen.

Flot! Insulin dannes i bugspytkirtlen og får celler i fx muskler og fedtvæv til at optage glukose, så blodsukkeret falder.

Ikke helt – insulin hjælper cellerne med at optage glukose fra blodet. Det er hormonet glukagon, der får leveren til at frigive glukose.

Korrekt! Leveren kan sende glukose ud i blodet og holde blodsukkeret stabilt, mens musklerne gemmer deres glykogen til eget brug under arbejde.

Godt forsøgt! Leverens glykogen kan frigives til blodet, mens musklernes glykogen bruges af musklerne selv, fx under træning.

Helt rigtigt! Fuldkorn bevarer skallen og kimen, som indeholder kostfibre, vitaminer og mineraler, der fjernes ved raffinering.

Det rigtige svar er kostfibre fra kimen og skallen. Ved raffinering fjernes de dele af kornet, så hvidt mel især består af stivelse.

Præcis! Bakterierne i mundhulen gærer sukkeret til syre, som angriber tandemaljen. Især hyppige småindtag giver tænderne mange syreangreb.

Det rigtige svar er, at bakterier omdanner sukker til syre. Syren afkalker emaljen, og jo oftere du spiser sukker, jo flere syreangreb får tænderne.

Godt klaret! De Nordiske Næringsstofanbefalinger angiver 45-60 % af energien fra kulhydrater, helst fra fiberrige kilder.

Det rigtige svar er 45-60 %. Kulhydrater er kroppens vigtigste energikilde, men det anbefales, at de primært kommer fra fuldkorn, grønt og frugt.

Rigtigt! Uden nok laktase kan mælkesukkeret ikke spaltes i tyndtarmen, og bakterier i tyktarmen gærer det i stedet, hvilket giver luft og ondt i maven.

Det rigtige svar er enzymet laktase. Det spalter laktose til glukose og galaktose; mangler det, gærer bakterier laktosen i tyktarmen.

Flot! Fruktose omsættes især i leveren. Store mængder fra sødemidler som glukose-fruktosesirup kan belaste leveren, mens fibrene i hel frugt dæmper optagelsen.

Det rigtige svar er leveren. Fruktose fra hel frugt er uproblematisk, men meget fruktose fra sødede drikke kan bidrage til fedtlever.

Helt rigtigt! Ved at spise ekstra kulhydrater i dagene før et langt løb fylder du glykogenlagrene i muskler og lever, så du kan holde energien længere.

Det rigtige svar er at fylde musklernes glykogenlagre op. Glykogen er kroppens lagrede kulhydrat, og fulde lagre kan udskyde det punkt, hvor løbere 'rammer muren'.

Korrekt! Når der mangler kulhydrater, omdanner leveren fedtsyrer til ketonstoffer, som bl.a. hjernen kan bruge som brændstof.

Det rigtige svar er ketonstoffer. Ved meget lavt kulhydratindtag laver leveren ketonstoffer ud fra fedt, så hjernen og musklerne stadig får energi.

Rigtigt! Meget sukker, især i drikke, kan føre til overvægt og gøre cellerne mindre følsomme over for insulin – et kendetegn ved type 2-diabetes.

Det rigtige svar er, at det kan bidrage til overvægt og insulinresistens. Ved type 2-diabetes reagerer cellerne dårligere på insulin, så blodsukkeret forbliver for højt.

Flot! Spytamylase starter nedbrydningen af stivelse i munden, og bugspytkirtlens amylase fortsætter arbejdet i tyndtarmen.

Det rigtige svar er spytkirtlerne og bugspytkirtlen. Derfor kan brød smage sødt, hvis du tygger længe – amylasen i spyttet begynder at lave stivelse om til sukker.