Rigtigt! Solen belyser altid halvdelen af Månen, og mens Månen kredser om Jorden, ser vi mere eller mindre af den oplyste halvdel.

Faserne skyldes, at vi ser skiftende dele af Månens solbelyste halvdel. Jordens skygge giver kun måneformørkelser, som er sjældne.

Korrekt! En synodisk måned varer cirka 29,5 dage.

Det tager cirka 29,5 dage. Månen kredser om Jorden på 27,3 dage, men da Jorden samtidig bevæger sig om Solen, skal Månen lidt længere for at nå samme fase igen.

Ja! Ved nymåne vender Månens oplyste side væk fra os, fordi den står mellem Jorden og Solen.

Ved nymåne står Månen mellem Jorden og Solen, så den belyste side vender væk fra os, og vi kan ikke se den.

Flot! Når Månen er på den modsatte side af Jorden i forhold til Solen, ser vi hele den oplyste side: fuldmåne.

Det er fuldmåne. Månen står modsat Solen, så hele dens belyste side vender mod os.

Rigtigt! Fordi Månens bane hælder ca. 5°, passerer Månen som regel over eller under Jordens skygge.

Månens bane hælder ca. 5° i forhold til Jordens bane om Solen. Derfor rammer Månen kun Jordens skygge, når fuldmånen falder nær et af skæringspunkterne.

Korrekt! Tiltagende måne er perioden fra nymåne til fuldmåne, hvor vi ser mere og mere af den belyste side.

Tiltagende betyder, at den oplyste del vokser – fra nymåne mod fuldmåne. Aftagende er det modsatte.

Godt! På den nordlige halvkugle er tiltagende måne lys i højre side, og en halv tiltagende måne er første kvarter.

Det er første kvarter. I Danmark er tiltagende måne lys i højre side – huskeregel: den ligner et „D“ for „dejligere/større“, mens aftagende ligner et „C“.

Rigtigt! Navnet handler om, at Månen er nået en fjerdedel af vejen rundt i sin cyklus – selvom vi ser halvdelen af skiven belyst.

„Kvarter“ betyder, at Månen har tilbagelagt en fjerdedel af sin cyklus. Vi ser dog halvdelen af den synlige skive oplyst.

Korrekt! Fuldmånen står modsat Solen, så den står op, når Solen går ned, og er på himlen hele natten.

Fuldmånen står op omkring solnedgang, fordi den står modsat Solen på himlen.

Ja! Månen er tidevandslåst: den drejer én gang om sig selv på samme tid, som den kredser om Jorden.

Månen roterer én gang om sig selv for hvert omløb om Jorden (tidevandslåsning). Bagsiden får faktisk lige så meget sollys som forsiden.

Rigtigt! Ved en solformørkelse skygger Månen for Solen, og det kan kun ske, når den står mellem Jorden og Solen – ved nymåne.

Solformørkelser sker ved nymåne, hvor Månen står mellem Jorden og Solen. Måneformørkelser sker derimod ved fuldmåne.

Flot! Det kaldes jordskin: sollys reflekteres fra Jorden op på Månens mørke side.

Det er jordskin – sollys, der reflekteres fra Jordens skyer og oceaner op på Månens mørke del.

Korrekt! Efter fuldmåne bliver den oplyste del mindre – Månen er aftagende.

Efter fuldmåne kommer aftagende måne. Rækkefølgen er nymåne, første kvarter, fuldmåne, sidste kvarter og så nymåne igen.

Rigtigt! Fasen er den samme over hele Jorden, men på den sydlige halvkugle ser Månen "på hovedet" ud.

Vennen ser samme fase, men spejlvendt. Fasen afhænger af Månens placering i forhold til Sol og Jord, ikke af hvor du står – men synsvinklen vender billedet.

Korrekt! Solen belyser altid halvdelen af Månen – ved nymåne er det bare den halvdel, der vender væk fra os.

Halvdelen er altid belyst, også ved nymåne. Vi kan bare ikke se den, fordi den oplyste side vender væk fra Jorden.