Det danske sundhedsvæsen er delt mellem stat, regioner og kommuner – men hvem har egentlig ansvaret for hvad?
Hvem driver de offentlige sygehuse i Danmark?
Kommunerne
Staten
Regionerne
Sundhedsstyrelsen
Korrekt! De fem regioner har ansvaret for sygehusene, siden kommunalreformen i 2007.
Det er regionerne. Siden kommunalreformen i 2007 driver de fem regioner sygehusene, mens staten styrer de overordnede rammer.
En ældre kvinde skal genoptræne efter udskrivning fra en hofteoperation. Hvem står typisk for det?
Regionen
Hendes egen læge
Kommunen
Rigtigt! Almindelig genoptræning efter udskrivning er en kommunal opgave.
Det er kommunen. Kommunerne står for almen genoptræning, hjemmepleje og forebyggelse, mens specialiseret genoptræning kan ske på sygehuset.
Hvordan er de praktiserende læger knyttet til det offentlige?
De er ansat af regionen
Selvstændige med overenskomst
De er statsansatte
De er kommunalt ansatte
Korrekt! De praktiserende læger er selvstændige og har overenskomst med regionerne, som betaler dem.
De er selvstændige erhvervsdrivende med en overenskomst med regionerne. Regionerne betaler, men ansætter dem ikke.
Skrab kortet for at afsløre en fakta om sundhedsvæsenet
Før 2007 havde Danmark 14 amter; kommunalreformen erstattede dem med fem regioner og 98 kommuner.
Hvordan finansieres regionernes sundhedsopgaver primært?
Bloktilskud fra staten
Egen regional selskabsskat
Regional indkomstskat
Kommunal ejendomsskat
Rigtigt! Regionerne kan ikke opkræve skat og finansieres især af statens bloktilskud, suppleret af kommunale bidrag.
Det er bloktilskud fra staten. Sundhedsskatten (sundhedsbidraget) blev afskaffet i 2019, og regionerne må ikke opkræve skat.
En person i sygesikringsgruppe 1 vil til øre-næse-halslæge. Hvad gælder?
Kun henvisning ved akut sygdom
Henvisning, men ikke til ØNH
Ingen henvisning nogensinde
Henvisning mod betaling
Korrekt! Gruppe 1 kræver normalt henvisning, men øjenlæge og øre-næse-halslæge er undtaget.
I gruppe 1 skal man normalt have henvisning, men ikke til øjenlæge og øre-næse-halslæge. Lægen er portvagt til resten af systemet.
Vend kortet for at se en fakta
Sundhedsudgifterne udgør omkring en tiendedel af Danmarks BNP – en af statens største poster.
Vidste du det?
Hvad betaler en voksen typisk selv for i det danske sundhedsvæsen?
Besøg hos egen læge
En sygehusindlæggelse
En del af tandlægeregningen
Fødsel på et offentligt sygehus
Rigtigt! Voksne betaler selv en stor del af tandbehandlingen, mens børn under 18 får den gratis.
Det er tandlægen. Lægebesøg og sygehusbehandling er gratis, men voksne betaler en betydelig del af tandbehandling selv.
Hvordan fungerer tilskud til receptmedicin?
Medicinen er altid gratis
Kun ældre får tilskud
Regionen betaler alt
Tilskuddet stiger med forbruget
Korrekt! Det behovsafhængige tilskud stiger trinvist, jo mere tilskudsberettiget medicin man køber på et år.
Tilskuddet stiger med forbruget. Man betaler selv det første beløb hvert år, hvorefter tilskuddet øges trinvist.
Hvad er Sundhedsstyrelsens rolle?
Driver regionernes sygehuse
Statslig faglig myndighed
Kommunal sundhedsforvaltning
Driver landets apoteker
Rigtigt! Sundhedsstyrelsen er en statslig myndighed under ministeriet, der giver faglig rådgivning og retningslinjer.
Den er en statslig faglig myndighed. Den udarbejder bl.a. retningslinjer og planlægger specialer, men driver ikke selv sygehuse.
Træk i skyderen for at afsløre en fakta
Hvor mange har en fast læge?
Næsten alle danskere i sygesikringsgruppe 1 er tilknyttet en fast praktiserende læge – lægen er indgangen til systemet.
Hvor ringer man ved akut, ikke-livstruende sygdom i Region Hovedstaden?
1813
Altid 112
Kommunens hotline
Egen læges mobil
Korrekt! Akuttelefonen 1813 dækker Region Hovedstaden – de andre regioner har egne vagtlægenumre.
Det er 1813, Region Hovedstadens akuttelefon. 112 er til livstruende situationer, og andre regioner har andre vagtordninger.
Hvad giver det udvidede frie sygehusvalg ret til?
Behandling inden for 1 uge
Gratis behandling i hele EU
Privat behandling efter 30 dage
Kommunen betaler ventetiden
Rigtigt! Kan regionen ikke udrede eller behandle inden for 30 dage, kan man vælge et privat aftalesygehus.
Retten gælder privat behandling efter 30 dage. Hvis regionen ikke kan tilbyde behandling inden for fristen, kan man vælge et aftalesygehus.
Hvad syntes du om quizzen?
Perfekt! Alle svar rigtige!
10 af 10 rigtige
100%
Udfordr dine venner til at tage quizzen!
Uden et kaldenavn står der »En ven«.
Vælg et andet kaldenavn.
Spørgsmål 1: Hvem driver de offentlige sygehuse i Danmark?
Spørgsmål 2: En ældre kvinde skal genoptræne efter udskrivning fra en hofteoperation. Hvem står typisk for det?
Spørgsmål 3: Hvordan er de praktiserende læger knyttet til det offentlige?
Spørgsmål 4: Hvordan finansieres regionernes sundhedsopgaver primært?
Spørgsmål 5: En person i sygesikringsgruppe 1 vil til øre-næse-halslæge. Hvad gælder?
Spørgsmål 6: Hvad betaler en voksen typisk selv for i det danske sundhedsvæsen?
Spørgsmål 7: Hvordan fungerer tilskud til receptmedicin?
Spørgsmål 8: Hvad er Sundhedsstyrelsens rolle?
Spørgsmål 9: Hvor ringer man ved akut, ikke-livstruende sygdom i Region Hovedstaden?
Spørgsmål 10: Hvad giver det udvidede frie sygehusvalg ret til?
Lavet med AI. Denne quiz er lavet med AI, som kan tage fejl.
